Bilnøglelotteriet 2019
Låsen er åbnet!
Vi startede med prøvning af nøglerne i lotteriet hos Sparekassen Kronjylland i Middelgade 1 kl. 1300. Vi lagde godt ud i lunt og tørt vejr og stemningen var god mellem de fremmødte.Det kunne måske skyldes at Sparekassen som sædvanligt var klar med snacks og læskedrik til de fremmødte.Tak Sparekassen Kronjylland, at I gider bruge en søndag eftermiddag sammen med os.


Tørvejret holdt dog ikke, men regnen holdt ikke folk hjemme. Der dannedes stadig kø foran prøvelåsen, og humøret fejlede ikke noget selv om det blev en våd omgang, og vinder man ikke hovedgevinsten er det vel ikke dårligt med et gavekort?



Den rigtige nøgle dukkede endelig op. Årets vinder af hovedgevinsten i Bilnøglelotteriet 2019 er Britta Villadsen, som formodes at have nydt at trodse regnen; det er trods alt ikke hverdagskost at vinde en ny bil.

